"Leo XIV viderefører Frans’ program og styrker de overbeviste synodalister"
Men: »Det kolde brusebad (eller rettere sagt en hel række kolde brusebade) vækkede mig hurtigt fra den drøm i form af udtalelser, der fuldt ud lå i tråd med den bergogliske katastrofe, og en række ’fred og kærlighed’-initiativer, præget af en overfladisk humanisme fuldstændig blottet for henvisninger til transcendens, synd, omvendelse og sjælens frelse.«
Om konsistoriet fredag og lørdag skriver han: »Under Leo XIV undgår Kirken ikke blot enhver kursændring; den bekræfter entusiastisk den synodale model og omdanner den til en permanent metode for kirkelig ledelse.«
Valli peger på navnene på de kardinaler (Ryś, Fernández, Brislin og Grech), der er udvalgt til at lede de vigtigste sessioner. Det er, siger han, en forsamling af hærdede synodalister, forenet af en fuldstændig mangel på troværdighed: »Et ideologisk sovjet.«
Han bemærker, hvad der ikke tages op: krisen i liturgien, doktrinære problemer, den faldende religiøse praksis og det religiøse livs eutanasi.
Vallis sammenfatning: »Kokken er skiftet, men ikke menuen. Og enhver, der rækker hånden op for at påpege, at selve menuen ikke blot er uappetitlig, men faktisk giftig, bliver høfligt ført ind i den afdeling, der er forbeholdt de fortabte, som skal ’normaliseres’. Så møder man en eller anden konservativ ven, der fortæller, at vi skal have tålmodighed og stole på Leo. Og man får lyst til at græde – for sin ven, for pavedømmet og for Kirken.”
AI-oversættelse